Harvard-professor vil genopfinde kapitalismen: »Hvis covid-19 er en test, så er klimakrisen den store eksamen - og der findes ingen vaccine«
Klimakrisen har flere årsager, men en af dem er, at kapitalismen har muteret sig til at blive et monster, mener professor på Harvard Rebecca Henderson.
Coronakrisen har store omkostninger og mange af os længes nok efter, at alting igen bliver normalt. Men »back to normal« er ikke værd at stræbe efter.
I hvert fald ikke hvis du spørger Rebecca Henderson, der er professor på Harvard Universitet og forfatter til bogen Reimagining Capitalism, som Financial Times og McKinsey har indstillet som en af årets vigtigste.
»Covid 19-pandemien har været en menneskelig katastrofe, og jeg savner bestemt også at kramme en god ven. Men ellers håber jeg ikke, at vi nogensinde går tilbage til, hvor vi var før,« siger hun.
Coronapandemien er unægtelig en kæmpe udfordring for mange virksomheder, samfund og privatøkonomier men den kan også vise sig at blive en mulighed for at forandre verden og ikke mindst kapitalismen, som vi kender den, fortsætter professoren i et oplæg på European Business Forum torsdag.
»Den frie markedskapitalisme er en af menneskehedens største opfindelser og den største kilde til fremgang, verden nogensinde har set. Men successen har også haft omkostninger. Der er mange årsager til klimakrisen, men en af dem er, at vi har ladet kapitalisme mutere sig til at blive et monster,« siger Rebecca Henderson.
Hun mener, at den verdensomspændende pandemi har gjort det tydeligt for flere, at virksomhedernes jagt på profit har store omkostninger for miljø og fordelingen af velstand i verden.
»Ulighed og eksklusion er ikke længere abstrakte akademiske begreber, og jeg ser, at mange topledere nu har åbnet deres øjne for den fare og risiko, som klimaforandringer er for vores måde at leve,« siger Rebecca Henderson på konferencen, der netop på grund af pandemien alene er et onlineevent.
»Jeg hører flere sige, at hvis covid-19 er en test, så er klimakrisen den store eksamen, og der findes ingen vaccine.«
Hendes pointe er, at virksomheder bærer en stor del af ansvaret for at skabe nye forretningsmodeller, som har større fokus på bæredygtighed og på at skabe lighed.
»Vi har allerede de ressourcer og den viden, vi skal bruge til at skabe en mere lige og bæredygtig kapitalisme. Men for at komme dertil, skal virksomheder ændre, hvordan de ser sig selv i verden,« siger Rebecca Henderson.
Hvis Covid 19 er en test, så er klimakrisen den store eksamen, og der findes ingen vaccine.
Til det formål kan virksomhedsledere skæve til giganter som Walmart, der har sparet 1 mia. dollars på brændstof ved at ændre i sin flåde af lastbiler. Eller til Unilever, der kan se, at brands, der har fokus på at være bæredygtige, vokser 69 pct. mere end den øvrige portefølje, tilføjer hun.
»En retfærdig og bæredygtig kapitalisme« handler om, at virksomheder har et tydeligt og stærkt formål. Det der på nydansk kaldes purpose, som rækker ud over at skabe værdi for aktionærerne.
»At få en organisation, der i mange år har drevet forretning på én måde, til at gøre noget andet, er svært. Og i mine 20 års research har jeg lært, at purpose er nøglen, når man vil genopfinde forretningsmodellen. Det er, hvad der kan skabe mening, handlekraft og kreativitet. Det kan skabe den tillid blandt medarbejdere, der er nødvendig for at skabe motivation.«
Der er mange årsager til klimakrisen, men en af dem er, at vi har ladet kapitalisme mutere sig til at blive et monster.
Hendes budskab er, at bæredygtige virksomheder kan forandre verden - ikke mindst under indflydelse af investorer, der kræver et mere bæredygtigt fokus.
Rebecca Henderson understreger, at netop Skandinavien er kendt for sine virksomheder, der har skabt forretning ud af grøn omstilling som f.eks. Ørsted.
»Vi har for længe fokuseret på, at virksomheder er til for at skabe værdi for aktionærerne. Der er helt klart lommer i blandt andet Skandinavien, hvor det ikke har været tilfældet. Men den generelle og brede opfattelse mange steder i verden - herunder både USA og England - er, at profit er det mest væsentlige.«